INTERNATIONAL A CAPPELLA-KONKURRENCE I LONDON

Så er det blevet tid til, at CAMERATA skal på sommertur til London International A Capella Choral Competition 2017 og festivalen Nordic Matters. På konkurrencen skal vi dyste mod 15 andre særligt udvalgte kor fra 11 forskellige lande. Vi er spændte på at komme i nærkontakt med alle disse internationale stemmer og med dirigenten Peter Phillips og hans berømte kor, The Tallis Scholars, som er værter for konkurrencen.

Musikken, vi skal synge, er udvalgt, så koret kan spille på alle strenge. Vi kommer helt tilbage til den tidlige renæssance og frem til nutidens skønne nordiske klange. På programmet er bl.a. danske nytænkninger af Per Nørgård; underfundige traditionsudforskninger af svenske Sven-David Sandström; norske Ola Gjeilos musikalske fortælling om enhjørninge og fønixer samt estiske Arvo Pärts monumentale klang-katedraler.london

Konkurrence-runderne:

Onsdag d. 28. Juni kl. 19:30: Første Konkurrence-runde (med Aleron Chamber Choir, Filippinerne, The Cantus Ensemble, UK, & Southern Spirit Singers, UK). St John’s Smith Square, London.

Lørdag d. 1. Juli kl 19:30: FINALE. St John’s Smith Square, London.

Andre koncerter:

Torsdag d. 29. Juni kl 13:10: Lunchtime recital. St Gabriel’s Pimlico, Warwick Square, London.

Lørdag d. 1. Juli kl. 13.00: Nordic Matters med andre nordiske kor. Southbank Centre, London.

OBS: Vi tager forskud på turen med en skøn sommeraftenkoncert i Esajas Kirke søndag d. 25. Juni kl 19:30, som også er generalprøve på vores konkurrenceprogram. Vi håber, I kommer og lader os synge jer godt ind i sommeren.

Stor tak til Oticon Fonden, Augustinus Fonden, Beckett Fonden og Dansk Kapelmesterforening og De kollektive Gramexmidler for uvurderlig støtte til turen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *