18. december, 2018 – Messias, Holmens Kirke

camerata.dk

Messias2018facebookRW
CAMERATAs traditionsfyldte Messiaskoncerter vender naturligvis tilbage til Holmens Kirke. I 2018 ligger koncerterne d. 18., 20. og 21. december kl. 19.30. Køb billetter på ticketmaster.dk

Solister:

Cassandra Lemoine, sopran
Daniel Carlsson, alt
Martin Vanberg, tenor
Daniel Hällström, bas

Sofia Söderberg tiltrådte som kunstnerisk leder og chefdirigent for Kammerkoret CAMERATA 1. april 2018 og leder i år sin første Messias med ensemblet.  Sofia Söderberg har som dirigent frem for alt profileret sig indenfor vokalmusikken og har virket på Malmö Opera, Skåne Dansteater og OperaVerkstan i Malmö. Siden 2015 har Sofia været kunstnerisk leder for Malmö Live Vokalensemble. Hun har de senere år tillige dirigeret Svanholm Singers, Svenska Radio-kören og Malmö Symfoniorkester.

Alle årets solister har tidligere medvirket ved Cameratas Messias i forskellige år og vi håber at publikum vil se frem til genhør. Vi gør.

Sopran Cassandra Lemoine har under sine studier i København allerede etableret sig som en bemærkelsesværdig opera- og oratoriesolist i Danmark ogpå produktioner i sit hjemland Canada og i USA. Ved sidste års Messias sprang hun med succes ind på et sygeafbud og i år er hun glædeligvis  ‘på plakaten’.
Kontratenor Daniel Carlsson er en fornem sanger indenfor sit særlige stemmefag, hvilket hans internationale karriere med tilknytning til operascener og ensembler også vidner om. Hans repertoire tegnes særligt af tidligmusik, men han medvirker også jævnligt i opførelsen af helt ny musik.
Tenor Martin Vanberg er en internationalt eftertragtet opera- og koncertsolist og han har arbejdet med bl.a. Helmut Rilling, Lars Ulrik Mortensenog Stephen Layton og haft ledende roller på Det Kongelige Teater, Drottningholms Slottsteater, Malmö Opera og GöteborgsOperan.
Baryton Daniel Hällström er uddannet i København ved konservatoriet og Operaakademiet. Han har siden etableret sig som en af Sveriges fremtrædende barytoner med fast tilknytning til Malmö Opera, Oper Leipzig, Den jyskeopera og GöteborgsOperan. Ved siden af har han ofte medvirket i symfoniske koncertsammenhænge.

Billetter koster 240,- + gebyr, og kan købes på ticketmaster.dk

Dørene åbnes kl. 18.30. Unummerede siddepladser. Kom i god tid.