18. november, 2022, kl. 18, Brahms Requiem med Copenhagen Phil, DKDM

camerata.dk

Copenhagen Phils æres-gæstedirigent, Maestro Christoph Eschenbach, drager sammen med orkestret, en række danske kor og to fremragende tyske solister på en rejse ind i sjælens længsel efter trøst i gribende værker for kor og orkester af Brahms og Schönberg.

“Jeg husker ikke alt. Jeg må have været bevidstløs det meste af tiden.” Sådan begynder Arnold Schönbergs gribende hyldest til ofrene for Holocaust – om den overlevende fra ghettoen i Warszawa, der oplever nazisternes umenneskelige behandling på sin egen krop. En rystende og evig aktuel beretning om en af historiens store tragedier.

Brahms’ uendeligt smukke og gribende dødsmesse ligner ikke nogen andre i genren. Normalt er et requiem på latin, men Brahms valgte en anden vej end sine kolleger. Han skrev muligvis sin døsmesse for at bearbejde sorgen over tabet af både sin mor og af sin ven Robert Schumann. Og han valgte at bruge sit eget sprog i stedet for den sædvanlige katolske reqiuem-tekst på latin. Han vagte også, at messen ikke skulle fokusere på den guddommelige retfærdighed i himmelen, men på håb og trøst for de efterladte her på jorden.

Se detaljer her