(Niels W.) Gadesang

Camerata-Graabrøde1

Kammerkoret CAMERATA og Graabrødre Kammerkor fejre 200-året for den store danske komponist Niels W. Gades fødsel med en koncert med guldaldermusik og fællessang.

I dag kender de fleste måske bedst Niels W. Gade som manden bag Brudevalsen. Men Gade var en af danmarkshistoriens mest betydningsfulde musikpersonligheder. I sin samtid blev han betragtet som en af Europas største komponister og dirigenter – en der kunne stå i sammen række som Mendelsohn og Schumann. Samtidig var han en organisator med titaniske kræfter. Som primus motor bag grundlæggelsen af Musikkonservatoriet lagde
han grundstenen for et moderne professionelle musikliv i Danmark. Og som leder af organisationen Musikforeningen var han med til at give den Københavnske koncertscene et internationalt niveau, som vi nyder godt af den dag i dag.

Koncerten er en del af den store festival Gade-fest i Holmens Kirke hvor Niels W. Gade var organist i 32 år. Programmet præsenterer publikum dels for klassikere fra Niels W. Gades kormusik og nogle af hans hidtil oversete korværker, og sætte samtidig hans musik ind i en relations til andre komponister fra guldalderen.

Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *