Foresyngning til Camerata

Har du lyst til at synge i et af Danmarks bedste kor?

Kammerkoret Camerata holder forsyngning til alle stemmegrupper til kommende projekter. Vi søger både assistenter til projekter, samt orlovsvikarer.

Forsyngningen finder sted søndag den 10. juni fra kl. 14 i Esajas Kirke på Østerbro.

Til forsyngningen bedes du forberede en selvvalgt sang – gerne a cappella. Du vil desuden blive hørt i skala-/omfangsøvelser, kvartetsang (let prima vista) og evt. en middelsvær primavista opgave.

Tilmelding forgår via mail til nysanger@camerata.dk. Er du interesseret i at komme til forsyngning, men forhindret i at deltage søndag d. 10., er du også velkommen til at skrive til os.

Kammerkoret Camerata blev grundlagt i 1965 og er i dag et af Danmarks førende kammerkor. Koret er et proffesionelt arbejdende amatørkor bestående af ca. 25 rutinerede sangere under ledelse af den unge dirigent Martin Nagashima Toft. Foruden en række a cappella-koncerter laver koret hvert år to oratorieprojekter, hvoraf Händels Messias tre aftener op til jul trækker fulde huse i Holmens Kirke, København.

NEWDANISHCHURCHMUSIC 2012

 

CAMERATA åbner klassisk korfestival

17. maj i Aarhus Domkirke

Festivalen
Fra 17. – 20. maj vil Aarhus’ centrale kirker bugne med koncerter, hvor den musikalske kvalitet og nerve er i top. Med 10 korkoncerter er I inviteret til at opleve ny dansk kormusik og få et enestående indblik i den levende nutidige kortradition vi har i Danmark.


Korene
Det bliver en fantastisk begivenhed hvor cremen af danske kor deltager – Sct. Peders Koncertkor, Kammerkoret CAMERATA, Lille MUKO, Holmens Vokalensemble, Akademisk Kor Århus, Fyns Kammerkor, Concert Clemens med Aarhus Sinfonietta, Sokkelund Sangkor, Hymnia, Musica Ficta og Aarhus Universitetskor.

Kammerkoret CAMERATA synger i Aarhus Domkirke torsdag den 17. maj, kl. 20.00

Entré: 75 kr. / 50 kr. (børn/stud.)
Partoutkort: alle 10 koncerter for 350 kr.

Alle billetter købes i døren

Læse mere på http://www.facebook.com/newdanishchurchmusic