For 9. gang i korets historie inviterer Kammerkoret CAMERATA inden for til en musikalsk påskeoplevelse af de helt særlige. Med dobbelt kor og orkester, børnekor og hele seks solister involverer koncerten mere end 100 medvirkende, og publikum kan derfor se frem til en storslået præsentation af Jesu lidelseshistorie, som den er fortalt i Matthæusevangeliet.
Koncerten, der varer ca tre timer, opføres i Københavns fineste barokke koncertrum – Holmens Kirke. Det krævende værk nødvendiggør musikere og solister i topklasse, og Kammerkoret CAMERATAS jubilæumsopførelse er ingen undtagelse. Til koncerten får KammerkoretCAMERATA selskab af et 37-mand stort orkester bestående af håndplukkede musikere fra DR Symfoniorkestret, Copenhagen Phil og Det Kongelige Kapel, med den unge Kern Westerberg i rollen som koncertmester og den erfarne solo-oboist Radi Radev i spidsen for gruppen af blæsere. Dertil et solistkorps bestående af nogle af de absolut bedste oratoriesangere fra Danmark og Norden samt børnekor.
Solisterne tæller:
Conny Thimander (evangelist)
Mikkel Tuxen (Jesus)
Frederikke Kampmann (sopran)
Laura Mayer (alt)
Martin Vanberg (tenor)
Orhan Yildiz (bas).
I spidsen for koncerten står korets faste dirigent Sofia Söderberg.
Dato
16. april, 2025
Start
Aften
Sted
Holmens Kirke
Entre
Afventes
Køb billetter